En virksomheds konkurs kan være en kompleks proces, der ikke alene påvirker ejerne og ansatte, men også kreditorer, leverandører og det bredere økonomiske landskab. Konkursretten er et vigtigt redskab i bestræbelserne på at håndtere insolvente virksomheder og sikre en så retfærdig behandling af alle parter som muligt. I denne artikel gør Billigselskab dig klogere på de forskellige aspekter af konkursprocessen, herunder årsagerne til konkurs, hvordan konkursforløbet administreres juridisk, og de forskellige former for konkurs, der kan forekomme.
Hvorfor går man konkurs?
En virksomhed går konkurs, fordi man ikke har kapital til at betale indkommende og eksisterende regninger. Indenfor fagsproget vil man bruge termen, at man er insolvent. Dette betyder ganske enkelt, at man ikke er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtigelser.
I tilfælde af, at et firma kun mangler penge til at betale regninger lige nu og her, kan firmaet stadig erklæres konkurs. Dette hvis kreditorerne ikke kan vente med at få deres penge. En kreditor kan være en hvilken som helst enhed, virksomhed eller person der har penge til gode hos en debitor. En debitor er omvendt den enhed, der skylder penge til kreditoren. Kort fortalt er det dybest set kunde-leverandør forholdet, der er tale om.
Såfremt det er muligt for firmaet at lave en afdragsordning med kreditorerne, kan firmaet undgå at blive ramt af konkurs. Lykkedes det ikke, bliver firmaet begæret konkurs.
Hvem bestemmer hvornår man går konkurs?
Et firmas fremtidige skæbne, afgøres af skifteretten. I en situation hvor en virksomhed selv kan se, at virksomheden ikke kan betale sine regninger og udgifter, kan man gå til skifteretten og begærer enten konkurs eller rekonstruktion. Kreditorerne kan også ”anmelde” en virksomhed til skifteretten, hvis ikke de modtager deres penge rettidigt af en given virksomhed. Når der begæres om konkurs eller rekonstruktion, kan der groft opridset ske 3 ting:
- Tvangsakkord
I forbindelse med en tvangsakkord bliver der af skifteretten udpeget en advokat og/eller revisor, som skal se nærmere på virksomhedens økonomi. Advokaten/revisoren, nærmere betegnet rekonstruktørerne, skal sammen med en regnskabskyndig tillidsmand, se på, hvor meget virksomheden kan betale tilbage af de regninger, den skylder.
Rekonstuktørerne har bemyndigelse til at udforme en plan om at nedsætte gælden hos kreditorerne, så virksomheden kan holdes oven vande og i live. Kreditorerne kan ikke efterfølgende kræve den resterende gæld tilbagebetalt.
Tvangsakkorden kan blive en realitet, når den er godkendt og vedtaget af både virksomhed og kreditorer. Såfremt en tvangsakkord vedtages, går virksomheden ikke konkurs.
- Virksomhedsoverdragelse
Ved en eventuel virksomhedsoverdragelse udpeger skifteretten også rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand. Disse vurderer om virksomheden er noget værd. Hvis dele af virksomheden har værdi, bliver disse dele solgt fra, så de levedygtige dele kan leve videre i en ny form eller i en anden virksomhed. De resterende dele af virksomheden, som ikke har nogen værdi, går konkurs. Ved virksomhedsoverdragelse går hele virksomheden altså ikke konkurs, men den bliver derimod opløst i andre former.
- Konkurs
Ved en regulær konkurs udpeger skifteretten en eller flere kuratorer, som vurderer, hvad der forefindes af værdier og gæld i virksomheden. Når kuratorerne har dannet sig et forkromet overblik over værdier og gælde, begynder vedkommende at tilbagebetale gælden, indtil værdierne er opbrugt, hvorefter virksomheden definitivt erklæres konkurs og lukkes.
Ejeren af virksomheden skal forholde sig således
Ved en konkurs dikterer gældende lovgivning på området, at virksomhedsejeren fratages al ret til at agere på virksomhedens vegne. Ejeren kan dog ikke læne sig helt tilbage, da han under både konkurs, virksomhedsoverdragelse og tvangsakkord, skal stå til rådighed med oplysninger omkring drift og andre virksomhedsrelaterede informationer, hvis han bliver bedt herom.
Ved en tvangsakkord eller virksomhedsoverdragelse, er det til stadighed virksomhedsejeren, der står for den daglige drift af virksomheden. Det er dog ikke tilladt for ejeren at foretage større investeringer eller betale andre regninger, end dem loven giver tilladelse til.
Forskellen på konkurs i enkeltmandsvirksomhed og ApS
Enkeltmandsvirksomhed: Går du konkurs med en enkeltmandsvirksomhed, omfatter konkursen både erhvervsaktiver og personlige aktiver som ejendom, bil, samlinger og indbo over en vis værdi. Det kan få store konsekvenser for din hverdag
Anpartsselskab: Anpartsselskaber har begrænset hæftelse, hvilket betyder, at ejeren kun hæfter med den indskudte kapital, og at private aktiver ikke inddrages ved konkurs, medmindre der er stillet personlig kaution. Personlig hæftelse kan dog opstå, hvis ejeren eller ledelsen har drevet virksomheden ud over håbløshedstidspunktet, hvilket kan medføre personligt ansvar. Dette kræver dog en dom, der fastslår, at de pågældende er ansvarlige.
For at undgå personlig hæftelse ved en konkurs i din virksomhed, kan det være klogt at oprette et anpartsselskab.
